Er du træt af dårlige nyheder?

25.04.24
Faktisk er der mange ting, der går rigtig godt i verden, selvom et scroll gennem dagens nyheder godt kan få én til at tro noget andet.

Verden er bedre, end du tror!

Tænd for TV-avisen eller kig i en avis, og du bliver med stor garanti mødt af nyheder om krige, fattigdoms- og naturkatastrofer, nye terrorangreb og flygtningestrømme. Det er alt sammen vigtige historier, som medierne selvfølgelig skal dække. Men målinger viser, at når vi kun hører om alt det, der går den gale vej, tror vi, verden er i langt værre tilstand, end den i virkeligheden er.

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der hver dag laver konstruktiv journalistik om fremskridt og løsninger på klodens største udfordringer, for på den måde at give et nuanceret og aktuelt billede af verden. Verden er nemlig også fuld af fascinerende historier, om nye initiativer, opfindelser og tiltag, der er med til at rykke livet på kloden i en bedre retning.

>> Læs Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder er stiftet som en selvstændig forening af en række forskellige sektorer: FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv. Det er en non-profit organisation, hvor midlerne til drift primært kommer fra Finansloven, medlemskontingenter og fonde.

Materialer