Aktiviteter

FortælleLabs 10 år jubilæum

Det er nu 10 år siden at bibliotekarerne Annelise Nielsen og Marianna Finnsdóttir startede Hvidovre FortælleLab.

Af Mette Fairgrieve

Illustration: Marianna Finnsdóttir
Marianne Finnsdóttir og Annelise Nielsen

Historiefortælling på Hovedbiblioteket

Det at fortælle er en grundlæggende menneskelig egenskab. Det skaber fællesskab at dele historier og når det lykkes, er der ikke noget mere magisk end at fortælle sammen. FortælleLab er et fællesskab hvor vi øver os i at fortælle historier. Vi forbereder os hjemmefra på den historier vi gerne vil fortælle - nogle gange med udgangspunkt i et fælles tema. Det kan være virkelige historier eller nogle vi har fundet på. 

Begyndelsen

Ideen til FortælleLab startede med et kursus i mundtlig formidling hos BestTellers. I første omgang var det for personalet på biblioteket, men Marianne Finnsdórtti og Annelise Nielsen kunne se flere muligheder og besluttede sig for at udvikle ideen, så det kunne blive et tilbud til borgerne i Hvidovre Kommune. Det endte med at blive til det FortælleLab, som vi kender i dag. 

FortælleLab på scenen

FortælleLab har optrådt mange gange både inde og ude, bl.a. har de fortalt historier om mad til en middag med Hvidovre Madfællesskab, fortalt om historiske begivenheder i Hvidovre på Avedøresletten og flere gange optrådt med musikledsagelse.

Formodentlig er HvidovreBibliotekerne det eneste bibliotek i Danmark, som driver et forum for historiefortællinger sammen med deres lånere.

Har du en fortæller gemt i dig?

Hvis du kunne tænke dig at være med, så kontakt bibliotekar og mødekoordinator, Marianna Krarup mfk@hvidovre.dk

FortælleLabs manifest

Vi har et fælles ansvar for at sikre at Hvidovre FortælleLab er et legerum og fortælleglæden er i højsædet. Der er plads til forskellighed i form, tema og udtryk. Vi støtter den enkelte fortæller og den enkelte historie