Hvad er det dog, vi siger?

Vores sprog er proppet med ordsprog, talemåder og faste vendinger, som vi lirer af, når vi taler med hinanden. Mange gange uden tanker om, hvad det konkret er vi siger. Men hos børn og visuelle sjæle kan talemåder fremkalde de mærkeligste billeder på nethinden og vække stor undring.

Er du gået fra snøvsen?

Stopper vi op og hører, hvad vi selv siger, så giver det heller ikke altid mening. Forfatteren Benny Andersen havde et godt øre for disse finurligheder i vores sprog. Han løftede dem ud af deres sammenhæng, twistede dem og gav sproget et nyt udtryk, som i sine bøger om Snøvsen og katten i sækken.

Fortællingen om Snøvsen begynder med, at Eigils far kommer hjem og siger: ”Først købte de katten i sækken, og bagefter kom strisserne og snuppede hele molevitten. Godt jeg ikke kom med i den affære. De er gået fuldstændig fra snøvsen alle sammen.” Eigil fatter ikke en brik af, hvad det er hans far siger og han undrer sig. Hvem er Snøvsen og hvorfor er de gået fra Snøvsen?

Sikke noget vrøvl!

Talemåderne giver sproget liv, farver og billedlige former på almengyldige erfaringer eller leveregler.

Dog hænder det, at tiden løber fra talemåderne, så vi ikke aner, hvad vi taler om: Der går en prås op for nogen. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe. Tag det med et gran salt. Og så er det ikke så mærkeligt, at vi indimellem får talemåderne galt i halsen eller blander dem sammen. Nogle gange hænder det, at man forveksler ord med fonetiske ligheder som det er sket med: Man skal ikke sætte sit lys under en lebbe. Tag det med et gram salt og vi løber fra Herodes til pilates.

Den gamle talemåde "Der er ugler i mosen" er ligeså en forvanskning fra de jyske ord ’uller’, der er ulve. Sådan ændrer sproget sig hele tiden og derfor gør man sig klog i at undre sig – som Eigil og Benny Andersen.