Aktiviteter

Kreative workshops for børn og voksne ved Lena Djurhuus

Vi er heldige at have mange kreative mennesker ansat på biblioteket. En af den er Lena Djurhuus, der er kvinden bag en række af vores workshops for børn og voksne på Avedøre Bibliotek og Kulturhus.

Af Mette Fairgrieve

Tags

Børn 0-6 år Børn 7-12 år Unge 13+ Forældre
Tegning af dame med smykker på
illustration Mette Secher

Lena Djurhuus

Med en baggrund som både dekoratør og skolelærer har Lena en unik kombination af æstetisk sans og pædagogiske evner, som hun bruger til at inspirere både børn og voksne. 

På Lenas workshops er der ikke kun mulighed for at lære nye færdigheder, det er også en platform for at styrke fællesskabet og skabe meningsfulde forbindelser mellem deltagerne. Lena tror på, at skaberglæde er en kraftfuld måde at bringe mennesker sammen på, og hun lægger stor vægt på familie samvær og fælles oplevelser. Hendes arbejde på biblioteket er et lysende eksempel på, hvordan kreativitet og håndværk kan være med til at styrke fællesskabet skabe varige minder.

Kreafredag

Når Lena åbner dørene for Kreafredag byder hun alle velkommen. Niveauet er lagt, så det passer til de evner barnet eller dets voksne kommer med. Det vigtigste er samværet og at give barnet en mulighed for at skabe noget ud fra sin egen fantasi. Hver gang er der et nyt kreativ indslag; det kan ( bl.a.) være filtmonstre, smykkeværksted eller papirblomster, og alt hvad man skal bruge, er i værkstedet, så der er fuld fokus på af have en hyggelig eftermiddag.

Hyggen for unge

I denne sæson er det åbnet et nyt fællesskab; Hyggen, hvor børn og unge mellem 10 og 14 år kan mødes. Lena sørger sammen med de fremmødte for en aktivitet, alle kan være med til. Det kan være noget kreativt, men det kan også være en gang stikbold eller at der bliver taget brætspil frem. Her kan børn og unge mødes og sludre med deres venner, få nye venskaber eller fordybe sig et rart og hyggeligt sted med ligesindet unge.

Unikke knapper og strikke fisk – Reparér og brodér på den klima fede måde

Som noget nyt i år udvider Lena sine aktiviteter og afholder to workshops for voksne. Her vil være mere fokus på at dykke ned i teknikkerne og ideer bag de kreative processer, og der vil være tid til at den enkelte kan få hjælp og inspiration.

Så kig endelig forbi og mød vores kreative Lena.