Velkommen på Hvidovre Hovedbibliotek

Vi har samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Hvidovre Hovedbibliotek.

Åbningstider

Icon Description

Biblioteket har åbnet alle ugens dage.

Du finder de aktuelle åbningstider nederst på denne side. Du kan se de generelle åbningstider, hvis du følger nedenstående link.

>> Åbningstider på Hvidovre Hovedbibliotek

Find vej

Icon Description

Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk.

Parkering

Icon Description

Der er en parkeringsplads foran Hovedbiblioteket og Hvidovre Rådhus med forskellige parkeringstider.

>> Få mere information omkring parkeringsregler for parkeringspladsen ved Hovedbiblioteket og Hvidovre Rådhus

Hjertestarter

Icon Description

Du finder hjertestarteren i foyeren ved Kometen/ Medborgersalen.

>> Se hvordan du bruger hjertestarteren

Garderobe

Icon Description

Børnebiblioteket har en garderobe til de mindste gæster.

Toiletter

Icon Description

Vi har toiletter lige ved indgangen til biblioteket. Der er adgang til et handicapvenligt toilet tæt ved hovedindgangen og særskilte børnetoiletter ved garderoben i børneudlånet, hvor der også er puslefaciliteter.

Mad og drikke

Icon Description

Når du besøger Hovedbiblioteket, kan du købe mad og drikke i Bibliotekscaféen. Læs mere om caféen her.

Du er også meget velkommen til at nyde medbragt mad og drikke på biblioteket. Vi har en kaffeautomat, hvor du kan købe forskellige typer kaffe i bibliotekets læsesal.

Besøg af de mindste

Icon Description

I vores børnebibliotek har vi garderobe og plads til spisning ved udvalgte borde.

Dyr på biblioteket

Icon Description

Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på HvidovreBibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.

Særlige behov og tilgængelighed

Icon Description

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Personalet er altid klar til at hjælpe i den betjente tid.

Vores selvbetjeningsautomater har hæve-sænkeborde.

Adgang og elevatorer

Icon Description

På Hovedbiblioteket er der automatiske skydedøre og niveaufri adgang, så kørestole og barnevogne nemt kan komme ind. Oplever du alligevel problemer kan du altid henvende dig til personalet i den betjente åbningstid på tlf 3639 2000.

Hvis du besøger biblioteket i selvbetjent tid, skal du anvende dit Sundhedskort til at åbne dørene. Kortlæserne er placeret ved indgangene til biblioteket.

Sidde- og arbejdspladser

Icon Description

Arrangementer

Icon Description

Hvis du er til et arrangement, og har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det. Vi afholder mange arrangementer på Hvidovre Hovedbibliotek, hvor der er nem adgang og god plads til fx kørestole.

Du kan finde flere informationer i den enkelte arrangementsbeskrivelse, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med et arrangement.

>> Se vores kommende arrangementer

Ledsager til arrangement

Icon Description

Har du ledsagerkort og medbringer du en hjælper, så kan personen komme gratis ind. Det er dog nødvendigt, at du fremviser ledsagerkortet i indgangen samt melder det til os 3 dage forinden på bibl.hvidovrebillet@hvidovre.dk, så vi kan generere en gratis ledsagerbillet. Dermed undgår vi, at vi overskrider kapaciteten til arrangementet.

Teleslynge

Icon Description

På Hovedbiblioteket har vi teleslyngeanlæg ved Scenen samt i Undervisningslokalet.

Solsikkesnoren

Icon Description

Hvidovre Kommune er en del af solsikkeprogrammet. Det betyder, at borgere med et usynligt handicap har mulighed for at hente solsikkesnoren gratis på bibliotekerne. Du skal blot henvende dig i informationen og bede om at få snoren udleveret.