Verdens Bogdag
Den 23. april fejrer hele verden Verdens Bogdag
Af Mette Fairgrieve

Verdens Bogdag er en tradition i lande over hele verden, der bygger på en mangeårig tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af.
Bogen er en vigtig kilde til udbredelse og bevaring af viden. Bogen udvikler os, og inspirerer til forståelse, tolerance og dialog. Derfor har UNESCO proklameret den 23. april som Verdens Bogdag.