Udløbet

Udstilling: Hvidovre gør gode tider bedre

Foto: Kristoffer Ørum
HVIDOVRE GØR GODE TIDER BEDRE – et kontrafaktisk projekt af billedkunstner Kristoffer Ørum på Hvidovre Hovedbibliotek
Dato
Udløbet
Sted
Galleriet
Adresse

Hvidovrevej 280
2650 Hvidovre
Danmark

HVIDOVRE GØR GODE TIDER BEDRE er en udstilling, der forbinder urealiserede drømme om en dansk velfærdsstat med den tidlige lokale gør-det-selv hiphop. Udstillingen udforsker, hvordan en bedre fremtid kunne være spiret frem gennem lokale fortolkninger af globale idéer, snarere end gennem centraliseret planlægning baseret på international mainstream.

Ved hjælp af AI-genererede billeder og kontrafaktisk historieskrivning vækkes visionen om en lokal selvbygger-utopi til live gennem billeder, video, musik og tekst. Udstillingen sampler elementer fra Hvidovres rige historie og karakteristiske arkitektur, og sammensætter dem på nye, overraskende måder. Lokale rygter, fortidens drømme og halvglemte personer blandes med Hvidovres nedskrevne historie i en interaktiv videoinstallation, plakater og lydværker.

Ligesom hiphop-DJ'en, der transformerede pladespilleren fra et afspilningsredskab til et kreativt instrument, omdanner udstillingen Hvidovres historie til en nyt, spekulativ fortælling. Algoritmer, der oprindeligt var designet til reklamebilleder, anvendes nu til at drømme om en alternativ historie, hvor Hvidovres unikke arkitektoniske elementer og lokale fortællinger remixes til en ny vision for byen.

Skabt ved hjælp af forskellige former for kunstig intelligens rummer alle udstillingens elementer bevidste fejl og mangler. For mange fingre, vægtløse huse og andre detaljer afslører ved nærmere eftersyn, at fortællingen er en fiktion, som beskueren selv kan bygge videre på. Denne tilgang understreger udstillingens tema om lokal kreativitet og gør-det-selv ånd, hvor Hvidovres borgere inviteres til at gentænke deres bys fortid og fremtid.

Kristoffer Ørum er uddannet billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi og Goldsmiths College ved University of London og har en række udstillinger i ind-og udland bag sig.

Udstillingen åbner torsdag den 16. januar kl. 16.00, hvor man kan møde kunstneren, og kan ses frem til den 28. februar i bibliotekets Galleri.

Fri adgang.