Forældreguide: Aldersgrænser på computer- og konsolspil
Læs mere om, hvad aldersmærkningerne på spil egentlig betyder og hvem, der bestemmer dem.
PEGI
I Europa er det systemet PEGI (Pan-European Game Information), der afgør hvilken klassifikation det enkelte spil får. I teorien bliver aldersgrænserne sat af en uafhængig organisation, som består af forskellige eksperter inden for spil, psykologi og jura, samt repræsentanter for forældregrupper.
I praksis har PEGI’s uafhængighed været lidt tvivlsom nogle gange, da deres forælderorganisation ISFE (Interactive Software Federation of Europe) består af folk fra spilindustrien, der kunne have en interesse i at få så lav en aldersmærkning som muligt, for at kunne nå et bredere marked.
Sammen med aldersmarkeringen er der også en samling mærker, der fortæller hvilke elementer i spillet, der har informeret den pågældende klassifikation – såsom vold, sex, sprogbrug, gambling o.l.
For nyligt tilføjede PEGI også markeringen ”in-game purchases” (tilkøb i spillet), som dog har fået mange klager for at være alt for vag i sin definition. Markeringen dækker nemlig over alt fra store udvidelser til et spils historie, til så små ting som en ny farve til pistoler. Sideløbende med disse klager er der også græsrodsbevægelser, der prøver at få ”in-game purchases” markeringen til at resultere i en automatisk 18+ klassifikation for spillet.
I sidste ende er det vigtigt at huske, at aldersmærkningerne skal tages med et gran salt, og at man som forælder lige skal kigge lidt nærmere på indholdet selv.
Til trods for kontroverserne er markeringerne dog stadig et godt udgangspunkt.
Det er også værd at huske, at aldersmærkningerne ikke er en indikation for sværhedsgraden af spillet, men udelukkende hvor anstødeligt indholdet kan være. Et spil mærket 3 år og opefter kan sagtens være frustrerende svært for små børn, men indholdsmæssigt være helt ok.
